Den 11. december tidlig om morgenen.                       

                                  Om skibsnisser.  af Asger Birk.

Siden Urnissen, som levede før Kristi fødsel, er der kommet flere slags nisser.

Gårdnisser, kirkenisser, skovnisser, hønisser og andre slags nisser. Også skibsnisser.

Skibsnisser findes mest om bord på gamle træskibe. De bor i afkroge i skroget og hører til de mindste nulevende nisser.

Skibsnisser varsler medvind ved at stå i forstavnen og modvind ved at stå i agterstævnen. De varsler storm ved at knage og knirke i tømmeret og advarer skipperen om natten, hvis ankeret er ved at rive sig løs fra havbunden.

Man har hørt om skibsnisser, som har holdt fast i fokkestaget, for at masten ikke skulle falde. Hvis skibet skulle strande, forhindrer de vragrøvere i at komme om bord og plyndre skibet. De passer også på mandskabet og vækker matroser, der er faldet i søvn på vagten.

Under let brise og vindstille sover skibsnissen det meste af dagen. Som regel på ankeret, hvis vejret er varmt. Han vågner først når nogen f.eks. råber ”Land i sigte.”

Skibsnisser er de eneste nisser, som lægger huen når de skal sove. Varm og fugtig søluft, særlig i troperne, får hovedbunden til at klø under hueulden.

Når skibsnisser fra forskellige både mødes i land, står de ofte på kajen og diskuterer. De udveksler erfaringer, underretter hinanden om undersøiske skær, sandbanke og lign. Så snakker de om, hvordan man undgår dem.

Der findes både mandlige og kvindelige skibsnisser, ligesom der er mandlige og kvindelige gallionsfigurer. Disse nissekvinder kaldes havkællinger og de er stærke nok til at redde skibe fra forlis. Når skibet ligger ved kaj, hjælper de med at losse og laste.

En skibsnisse med snadde (en tobakspibe) i munden skal være set på bovsprydet af dødssejleren den Flyvende Hollænder.

 

En af disse almindelige skibsnisser er Nils Færgenisse af Venøsund.

Han var før 1931 sjægtenisse i Struer og kom oprindelig fra Nøreng eller Mollehåeg, nordsalling.

Da færgen i 1931 var blevet bygget på Laursens Skibsværft i Struer og skulle sejle som Fuursund imellem Branden og Fur, så Nils muligheden for at komme tilbage til Nordsalling. Det passede ham fint at være færgenisse. Fuursund blev senere solgt til venøfolk og da havde Nils ikke i sinde at forlade sin ”nye” hjem og tog sammen med færgen til Venø. I starten var han ofte i Struer, fordi færgen sejlede imellem Venø og Struer Havn. Først senere kom Venøsund til at sejle imellem Venøsyd og Kleppen.

Her har han været med til at holde færgen i god kondition. Først var den jo hovedfærge. Senere blev den reservefærge og varetog også nattjenesten.

Nils Færgenisse er en af vores vigtige besætningsmedlemmer på Venøsund.

Herom senere i en nyt artikel.  mvh, Asger Birk.