torsdag 19. dec, billede nr 11

torsdag 19. dec, billede nr 11

Nils er ude for at se om færgelejerampen på Kleppen har taget skade af orkanen i sidste uge

17.dec; Billede 10 i Færgeskuret

15. dec; Billede 9

Styrepult i styrehuset på færgen..

12.dec, Billede 7. Oversvømmelsen

Det anker her havde vi heldigvis ikke brug for. Færgen hænger i sine trosser, som holdt den på plads. "Tænk at der er så meget vand, at jeg ikke kan komme ombord i dag" siger Nils.

8.dec, Billede 5. Find nissen

På Venø Havn ligger færgeskuret. Nils Færgenisse har sneget sig ind i skuret, nok for at lede efter nissegrød og for at se alle de flotte billeder på væggerne og i skrabbøgerne om færgefart..

7.dec, Billede 4; kan du se nissen?

Der er 2 redningsflåder til 24 mennesker tilsammen. Det er de hvide runde kasser der indholder de to redningsflåder. Der er også 24 redningsveste i kassen ved siden af..

5.dec, Billede 3; kan du finde nissen?

"Dieselmotorer bruger dieselolie for at kunne drive skruerne under færgen rundt. Sådan sejler færgen afsted. Her ser du dieseloliefiltre og olietanken bagved", fortæller Nils.

3.dec, Billede 2; find nissen

Nils:"Færgen i Lemvig Havn, dagen før vi afsejler. Den har 2 motorer, defor 2 udstødningsrør/skorstene.."

1.dec, Billede 1; find nissen

Nils: "3-vejsventilerne for skift imellem lænsning og dæksvand. Dem fik jeg byttet rundt på.."

Kan du finde Nils Færgenisse på billeder nr. 9, 10, 11 og 12?

Fortæl hvor du ser ham, og du kan vinde en gave fra Færgelauget med at sende dit svar fra på lørdag,  d. 21.dec  til nissen@venoesund.dk

lørdag d. 21. dec, billede nr.12.

"Nok ingen billeder af mig men af færgemænd. Her takker Jens Erik Christensen af efter vi har sejlet så mange år sammen" som Nils fortæller..

Siger lige farvel til min skibsnisseven... Jeg lavede nissegrød til os

 

Søndag d. 15. december, sent på aftenen.

På næste søndag sejler den lille færge julemanden ind til Struer. Det bliver stort. Borgmesteren overrækker julemanden byens nøgler. Han fører sig frem, ja han gør, den julemand, så jeg bliver nødt til at lave nogle drillerier. Skal jeg trylle hans skæg væk, eller få nøglerne til at forsvinde? Eller skal jeg sætte mig op på lønningen, så alle børnene kun ser på mig og ikke julemanden? Det er godt, jeg har en hel uge til at udtænke lumske planer i. Måske vil Jens Erik være med til noget sjovt.

Et hvert barn ved, at det er mig og mine kolleger, der er julemandens hjælpere, og i hvert fald ikke Fætter BR, som nogle voksne mennesker fejlagtigt tror. Vi arbejder i hans værksted året rundt og sørger for at alle artige børn får en julegave af julemanden.

Han går også og kysser på alle mødre, mens deres børn synger " Jeg så julemanden kysse mor". Det er strengt at se og høre på.

På vores sidste generalforsamling foreslog vi, at det var os nisser, der delte julegaverne ud og ikke julemanden. Vi synes nemlig, han tager hele æren.  Det blev desværre nedstemt.

Havde det været i gamle dage, dengang Henry Heerup var formand for vores fagforening, var det helt sikkert blevet vedtaget. Han kunne forstå os, men han formanede os altid om ikke at gå over gevind med drillerierne. Her tænkte han specielt på året 1503, da Christoffer Columbus havde fået pæleorm i sine skibe.

Jeg smutter lige op i færgeskuret. Det kunne jo være at Karl, Eigil eller Mogens har stillet noget risengrød frem til mig.

Men nej....... Åhh - It`s hard to be a Venø-nisse.

14.dec, Billede 8; find nissen

Nils: "Rengøringsmidler, værktøj, hjelmer. Sikke en rodebutik her på arbejdsbordet. Der må jeg kunne lave noget sjovt med!"

10. dec, Billede 6. Orkanen Bodil

Nils Færgenisse kom forbi vores bolig, for at fortælle at det er meget hård at være på færgen Venøsund pga. stormvejret. Men at det er godt at færgen er sejlet væk fra Lemvig Havn...

UDDRAG AF NILS FÆRGENISSES LOGBOG:

Søndag d. 8. dec. om formiddagen.

Min bedste skibsnisse-kammerat var i dag kommet på besøg. Han bor på det røde skib der ligger i Struer. Han kom med Venøfærgen som sejler igen, for nu var der ikke så meget vand mere i fjorden. Vi sad nede under dækket på min færge og drak skibsøl, da han fortalte mig noget sjovt. Han havde nemlig set kaptajnen skrive i sin logbog: "I dag var 1. styrmanden fuld". Dagen efter kunne han læse i logbogen at 1. styrmanden havde skrevet:" I dag var kaptajnen ædru." Den grinede vi meget af.

På mandag vil jeg op til damerne i Havnekiosken igen. I sidste uge byttede jeg rundt på alle priserne på varerne. Den dag fik efterskoleeleverne noget billigt slik. Det skabte vild forvirring.   Åh - apropos efterskolen, nu kan jeg huske det. Var der ikke en bil, der kørte i havnen for et stykke tid siden?  Hvem mon der stod bag det?

I nat var jeg oppe i kiosken for at se, om der var noget risengrød, men nej. Der stod noget cornflakes med syltetøj på, men tror de virkelig, at det er en amerikaner-nisse de har fået på besøg? Eller Elvis Presley.

Der står i den store skibsnissebog, at vi nisser skal se godt efter alle skibe og sprede glæde hvor vi kan. Personligt tror jeg, at det skal virke som en modvægt til Klabautermanden, der også er en skibsnisse, men meget uhyggelig. Han kan forudse storme, så det er klogt at lytte til hans råd.

Når jeg nu ser, hvor kedelig en færge ser ud uden et juletræ i toppen, især ved juletid, synes jeg ærlig talt, at menneskene godt kunne tage sig lidt sammen. Få da en lyskæde på, som blinker i mange farver. Det er flot. Jeg ved ikke om kassereren Skafti er nærig, eller om han ikke mener, det er nødvendigt. Han kommer jo fra Island, hvor der ikke gror juletræer, så han kender måske slet ikke til skikken med juletræer?

Jeg skal altså nå at tale med formanden Bjarne om det med maden. Hvor tit skal jeg sige det? Alle nisser elsker risengrød. Ikke boller i karry med ris, eller noget andet mærkeligt.  Enhver ved, at nisser ikke kan tåle karry. Vi får simpelt hen dårlig mave af det.

ååååååh ... It` s hard to be a færgenisse. 

   Nils.

Kan du finde Nils Færgenisse på de første 4 billeder?

Fortæl hvor du ser ham, og du kan vinde en gave fra Færgelauget med at sende dit svar i denne uge til nissen@venoesund.dk

UDDRAG AF NILS FÆRGENISSES LOGBOG:

Søndag d. 1. december.

Jeg tænker tit på min gamle mormor, der med bekymring i stemmen sagde til mig, da jeg var en lille nissedreng: "Til min forundring hører jeg, at der er folk som aldrig har set nisser. Man må ynke sådanne mennesker.  Der må være noget galt med deres øjne". Dette fortalte hun mig, når jeg spurgte hende om hvad hun mente om de underlige mennesker.

Senere har jeg har tit mødt uvidende mennesker der tror, at der kun findes nisser omkring ved juletid. Dette er da helt forkert. Næ, vi kan altid findes hvor der er rart at være. Så det er måske derfor, at der er nogle der tror, at der ikke findes nisser. Man kan da med lethed altid genkende en nisse. Vi har røde huer på og er ca. 15 cm høje.

 

Jeg sidder nu på Venø Havn og tænker tilbage på de sidste par måneder hvor jeg har opholdt mig i Lemvig. Nøøjj - hvor jeg drillede dem alle sammen, men de blev da færdig med at klargøre den lille færge "Venøsund" den 22. november. Færgen har nemlig ligget på bedding i Lemvig, og det kan da godt være, at der har været brug for noget hjælp. Hold da op hvor var der MEGET der drillede, men det var ikke mig der drillede mest.

Når der blev stille på værkstedet om aftenen, gik jeg derned. Var der sat risengrød frem til mig? NIX.  Jeg bliver altså så sur, når jeg ikke får min risengrød.

Jeg var på værkstedet hver eneste nat, efter de sidste trætte mennesker var gået i seng.  Så skulle der laves ballade. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg tjekkede min drilleliste:

-Pudse Jans briller med leverpostej.

-Gemme værktøjet for Jens Peder.

-Få vandene til at stige i Lemvig Havn og på Beddingen– det var svært, men sjovt.

-Pakke færgen ind i toiletpapir. Den opgav jeg.

 

Efter besætningen og jeg er kommet til Venø Havn, har jeg kigget min jobbeskrivelse som færgenisse efter i sømmene. Lige under det der med drillerierne, der er en af mine spidskompetencer, står der at jeg også skal dele glæden ved julen med andre. Det må jeg huske på.

Der er meget stille på Venø Havn nu, der er kun nogle få efterskoleelever der surfer. Jeg dagdrømmer lidt, fordi jeg keder mig. Mine tanker flyver tilbage til Lemvig Havn og min bedste drillestreg til dato. Jeg fik alle menneskene til at tro færgen var piv utæt, og Jens Peder råbte: "Hvor f..... kommer alt det vand fra?" Han troede at færgen sank, men han pumpede bare havvand op igennem bundventilen og ud af lænseporten. Det var han ikke klar over. En kæmpestråle, som fra en vandkanon! Det var virkelig sjovt. Jeg havde bare byttet lidt rundt på ventilerne til lænsepumpen nede i maskinrummet.

I går fandt jeg noget havregrød på dækket. Jeg ved ikke om det er noget Jens Peder har glemt. Jeg spiste det ikke. Jeg regner med at Bjarne, K.C., Skafti, Axel og alle de andre har forstået, at der skal risengrød på menuen hele december måned her på Venø havn.

 ”åh--- it`s hard too bee a nissemand...”                               Nils.

 

VÆR MED

I ÅRETS STORE FÆRGE–JULEKONKURRENCE 2013.

Skovnissen Asger Birk, på sin færden i skoven og som du ser her redde pebersvendetræet og skolestuen fra fældning, spørger dig::

"Vil du hjælpe mig med at finde Nils Færgenisse? Hver anden dag i december måned vil han nok være at finde på de billeder, som er taget rundt omkring på den gamle Venøsund færge eller på Venø og omgivelsen".  

"Det eneste du skal gøre er at finde Nils Færgenisse på billederne fra d. 22.december til og med d. 28.december og maile dit svar til mailadresse: nissen@venoesund.dk 

De forrige uger kan du finde under Arkivet og undermenu Færgenissen

"Du får tilsendt en nissegave, hvis du er den første med det rigtige svar, om hvor mange af disse billeder du kan se færgenissen på". 

Alle kan deltage. 

Ta´ gerne børnene med i legen. De har som regel de skarpeste øjne.

Konkurrencen vil fortsætte hver uge i december.

Der vil blive udtrukket 4 gevinster. Altså en hver søndag, 8.-, 15.-, 22.- og 29.december

 

Du får også 4 gange en enestående chance for at kigge i Nils Færgenisses logbog.

Der vil blive åbnet for et afsnit af logbogen hver søndag i december. Det er aldrig set før.